Brugerbetingelser

Cashbackpoint Nordic ApS

CVR-nr. 35 23 95 02


1. Generelt

1.1 cashbackAPP er et online loyalitetsprogram, hvor du som bruger kan opnå forskellige fordele fra de deltagende virksomheder (herefter benævnes tjenesten ”Cashback”). Cashback ejes og drives af Cashbackpoint Nordic ApS, CVR nr. 35239502, Sverigesgade 6, 8000 Aarhus C, Danmark.


1.2 Disse brugerbetingelser gælder for alle Cashbacks tjenester, herunder såvel webtjenesten cashbackapp.com (herefter benævnt ”Websitet”) som cashbackAPP (herefter benævnt ”App’en”).


1.3 For at gøre brug af Cashbacks tjenester, skal du acceptere disse brugerbetingelser. I modsat fald, kan du ikke anvende Cashbacks tjenester. Cashbacks tjenester må alene anvendes af privatpersoner, der er bosiddende i Danmark, og du skal være fyldt 16 år. Du anbefales at læse disse betingelser og eventuelt udskrive/gemme disse, inden du accepterer betingelserne.


2. Oprettelse af brugerprofil

2.1. For at anvende Cashbacks tjenester, skal du oprette en brugerprofil. Oprettelse af en brugerprofil forudsætter, at du som minimum angiver din e-mailadresse, dit mobiltelefonnummer samt en adgangskode. Ved oprettelsen tildeles du et unikt kundenummer. Dette kundenummer skal du oplyse, når du benytter dig af Cashbacks support.


2.2 For at kunne opnå bonus via Cashback, skal du tillige tilmelde dit eller dine betalingskort med angivelse af kortets nummer, udløbsdato og navnet på kortholderen. Du skal ikke oplyse dit CVC/CVV kode (den trecifrede kode på bagsiden af dit kort), for at få bonus.


2.3 For at få fuldt udbytte af alle funktioner i Cashback kan du oplyse en række yderligere oplysninger om dig selv, som f.eks. postnummer, antal personer i din husstand, fødselsdato, alder og køn, ligesom det kan være andre typer af oplysninger, som du oplyser overfor Cashback. Dette er frivilligt.


2.4 Du er ansvarlig for, at de overfor Cashback afgivne oplysninger altid er korrekte. Såfremt du ønsker at foretage ændringer i de oplysninger, du har registreret i din brugerprofil, fx hvis du får et nyt betalingskort, får nyt bankkontonummer eller ønsker at ændre dine kontaktoplysninger, kan sådanne ændringer foretages på Websitet og på Appen.


3. Optjening

3.1. Hver gang du handler i de mange fysiske butikker, kæder eller online butikker, som er tilknyttet Cashback, får du en bonus, når du anvender det til Cashback tilknyttede betalingskort som betalingsmiddel.


3.2. Hvilken bonus du opnår og for hvad varierer fra virksomhed til virksomhed, men fremgår altid i virksomhedens udsalgssted, i Appen og på Websitet. Bonussen du opnår, kan ændres uden varsel. Det er altid den bonussats, der var gældende på tidspunktet for din betaling med det til Cashback tilknyttede betalingskort, der anvendes.  


3.3 Bonus kan beregnes forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Den kan beregnes af:

        a) hele din betaling (fx ”10% af hele betalingen”, hvor du vil optjene DKK 20,00 i bonus ved et køb på DKK 200,00),

        b) være betinget af et køb for et bestemt beløb (fx ”10% af betalingen ved køb for minimum DKK 200,00” hvor du vil optjene DKK 20,00 i bonus ved et køb på DKK 200,00, og ikke

            nogen bonus, ej heller forholdsmæssig beregnet, hvis betingelsen ikke er opfyldt, altså ved køb på DKK 199,99 eller derunder i eksemplet), eller

        c) være en maksimal bonus (fx ”10% af betalingen dog max DKK 50,00”, hvor du vil optjene DKK 50,00 i bonus ved køb for DKK 1.000 og derover)

        d) på et andet grundlag, som fremgår hos den tilknyttede virksomhed, i Appen og på Websitet.


3.4 Du skal altid betale den fulde pris i den tilknyttede virksomhed. Bonus beregnes altid af din betaling til den tilknyttede virksomhed inkl. moms, og kan alene udbetales som anført i pkt. 4. Der kan være webshops, som er såkaldte ”Affiliate Partnere” – hvor bonus er fratrukket moms, fordi nogle ”Affiliate Partnere” ikke betaler cashback med moms.


3.5 Når du har gennemført en bonusberettiget betaling, registreres bonussen på din Cashback konto. Der kan dog gå en kort periode inden registreringen kan ses i Appen eller på Websitet.


3.6 Når Cashback registrerer din bonus som ”Afventende cashback” betyder det, at du er berettiget til at få bonus for dit køb hos en af de til Cashback tilknyttede fysiske eller online butikker. Cashback har i den forbindelse endnu ikke modtaget din bonus fra den pågældende butik. Så snart Cashback har modtaget din bonus fra butikken eller webshoppen, bliver den straks indsat på din Cashback konto, og er derfor nu en ”Bekræftet cashback.


3.7 Hvis du foretager en bonusberettiget betaling, som efterfølgende annulleres, fx fordi du fortryder dit køb hos den til Cashback tilknyttede virksomhed, er Cashback berettiget til at annullere den ved betalingen optjente bonus. Bliver saldo på din Cashback konto herved negativ, er Cashback berettiget til at opkræve et beløb hos dig, således at din saldo går i nul.


3.8 Du kan validere dit køb manuelt ved at fremvise et uploadede billede af din kvittering via Appen eller Websitet for de butikker, som ikke modtager betalingskort: Dette program kaldes Snapcash. Cashback kan dog her kun optjenes, hvis du har en købskvittering fra en godkendt partner, hvor en del af det 16-cifrede kortnummer og kvitteringens dato er synligt, og denne uploades til Appen inden for senest 7 dage fra dit køb.


3.9 Nogle webshop partnere er såkaldte ”Affiliate Partnere”. Her er det ikke nok at betale med et tilmeldt betalingskort. Her skal du klikke via linket ”Click her og Shop” på partneres profil i Appen eller websitet. Herved gemmer en cookie, at du skal have cashback. Umiddelbart efter klikket skal du gennemføre din betaling, for at bonus kan beregnes. Har du fx en ”add blocker” slået til, vil Bonus ikke kunne beregnes. Cashback er uden ansvar for, at cookien er aktiv eller virker, og at din bonus kan beregnes.


4. Udbetaling

4.1 Du kan opnå udbetaling af saldoen på din Cashback konto, når saldoen er på DKK 200,00 eller derover, ved at vælge ”Udbetal”. Du kan til enhver tid, på enten Websitet eller i Appen, se saldoen på din Cashback konto under fanen ”konto”.


4.2 Ved udbetaling vil Cashback overføre et beløb svarende til saldoen på din Cashback konto til en af dig oplyst konto i et dansk pengeinstitut. Der kan ikke opnås deludbetalinger. Ved udbetaling udbetales hele saldoen på én gang evt. fratrukket beløbet i pkt. 5.2.


4.3 Der kan først ske udbetaling, når du har oplyst et gyldigt bankkontonummer på din Cashback profil. Hvis du anmoder om udbetaling, uden at Cashback har registreret et sådant bankkontonummer, vil Cashback bede dig om dette.


4.4 Din til enhver tid værende saldo på din Cashback konto er ikke et indestående eller tilgodehavende hos Cashback eller hos de deltagende virksomheder, og er således ikke en betalings- eller bankkonto, men alene en registreringskonto. Du opnår først et tilgodehavende hos Cashback, når din saldo er DKK 200,00 eller derover og du har valgt ”Udbetal”.


5. Betaling

5.1 Det er gratis at oprette en konto hos Cashback.


5.2 Cashback modregner DKK 20 i din cashback balance i administrationsgebyr, hver gang du udbetaler. Cashback indsætter DKK 20 på din cashback konto som velkomstbonus.


6. Kommunikation fra Cashback

6.1 Cashback kan løbende orientere dig om vigtige informationer f.eks. om ændringer af disse betingelser via den e-mailadresse, du angiver i forbindelse med oprettelse af din brugerprofil, og/eller via push-beskeder i Appen.  


7. Samtykke vedrørende henvendelse fra Cashback

7.1 Med dit samtykke kan Cashback sende nyhedsbreve, orienteringer om nye funktioner og andet materiale vedrørende Cashback til din e-mailadresse og/eller via push-beskeder i Appen. Sådanne henvendelser kan indeholde oplysninger om din saldo, din mulighed for udbetaling, særlige tilbud og muligheder for at anvende Cashback. Du kan i Appen og på Websitet til- og fravælge hvilke typer henvendelser, du ønsker at modtage fra Cashback.


8. Markedsføring ved brug af anden elektronisk post

8.1. Når du har handlet i en af de til Cashback tilsluttede butikker eller webshops, eller hvis du vælger af ”følge” en butik, vil du løbende modtage opslag med relevant markedsføringsmateriale fra den pågældende butik i dit nyhedsfeed. Du kan til enhver tid framelde dig modtagelse af sådanne opslag i dit nyhedsfeed ved at trykke på knappen ”Følg ikke længere”, som du finder nederst i hvert opslag. Du kan også framelde dig opslag fra flere butikker på samme tid ved at trykke på knappen ”Håndter tilmeldinger”, som viser en oversigt over alle de butikker, som du er tilmeldt.


8.2 Cashback er ikke ansvarlig for indholdet af den markedsføring, som du direkte eller indirekte modtager fra de til Cashback tilsluttede butikker. Cashback foretager ingen verifikation af udsagn i materiale og fejl, mangler, samt vildledende eller urigtige udsagn fra butikkernes side er Cashback uvedkommende. Cashback påtager sig intet ansvar for sådanne fejl eller mangler, vildledende eller urigtige udsagn i sådan markedsføring, oplyste priser, udsolgte varer eller lignende.


8.3 Såfremt du på krænkende vis måtte opleve, at markedsføring ikke stemmer overens med lovgivningen eller på anden måde er af krænkende karakter, er du velkommen til at anmelde dette til Cashback.


9. Sikkerhed

9.1 Din adgangskode er personlig, og du skal til enhver tid behandle adgangskoden fortroligt. Du må aldrig gøre din adgangskode tilgængelig for andre.


9.2 Såfremt der opstår misbrug af din adgangskode, eller du mistænker dette, skal du straks meddele Cashback herom, hvorefter Cashback kan spærre for din brugerprofil. Hvis Cashback mistænker misbrug af din profil, kan Cashback altid spærre din profil. Cashback er i disse situationer uden ansvar over for dig eller tredjemand.


9.2.1 Cashback opretholder et højt sikkerhedsniveau. Herunder sikrer Cashback, at behandling af dine betalingskortoplysninger sker under overholdelse af PCI krav (Payment Card Industri), og kommunikation mellem Cashback og Appen eller på Websitet er krypteret.


10. Rettigheder

10.1 Cashback har samtlige rettigheder, herunder ophavsret, ejendomsret, varemærkeret mv., til cashbackAPP, herunder Websitet og Appen.


10.2 Som bruger får du en ikke-eksklusiv brugsret til Websitet og/eller Appen. Cashback kan til enhver tid tilbagekalde denne brugsret. 


11. Drift m.v.

11.1 Cashback søger til enhver tid at undgå fejl, mangler og driftsforstyrrelser på Websitet og Appen, men kan ikke garantere at sådanne ikke forekommer. Cashback hører gerne fra dig, såfremt du oplever sådanne forhold.


11.2 Cashback søger, at tjenesterne altid er tilgængelige, men kan ikke garantere dette. Herunder kan tjenesterne være utilgængelige i forbindelse med vedligehold, og Cashback er berettiget til at tilføje eller fjerne funktioner til sine tjenester, og kræve at du opdaterer Appen inden videre brug. Cashback bestræber sig på at orientere dig på forhånd, såfremt der forventes utilgængelighed, eller såfremt funktioner fjernes.


11.3 Cashback er ikke ansvarlig overfor dig i tilfælde af fejl, mangler, driftsforstyrrelser eller fjernelse af funktionalitet.


12. Ophør

12.1 Du kan til enhver tid og uden varsel slette din brugerprofil, hvis du ikke længere ønsker at anvende Cashback.


12.2 Cashback kan til enhver tid og uden varsel suspendere eller opsige din aftale om brug af Websitet eller Appen og eventuelt slette din brugerprofil, fx i tilfælde af uacceptabel brugeradfærd og/eller forsøg på misbrug af tjenesten.


12.3 Cashback kan til enhver tid opsige din aftale med et varsel på 1 måned, når du har været inaktiv (dvs. ikke optjent ret til bonus) i en periode, der overstiger 12 måneder. Ved opsigelsesvarslets udløb har du ikke længere mulighed for at gøre brug af din bonus.

Såfremt Cashback suspenderer eller opsiger din aftale om brug af Cashback, vil Cashback rette henvendelse til dig via Appen eller den e-mailadresse, som du har angivet ved oprettelse af din brugerprofil.


13. Ansvar

13.1 Cashback kan under ingen omstændigheder stilles til ansvar for din brug af Websitet og Appen.


13.2 Cashback er ingenlunde ansvarlig for aftaler, køb mv. indgået mellem dig og de til Cashback tilmeldte virksomheder. Dette er alene et forhold mellem dig og tredjemand og vedrører ikke Cashback. Det er således Cashbacks samarbejdspartnere, og ikke Cashback selv, som du indgår aftale med om køb og levering af de pågældende tjenester og produkter. Ligeledes er Cashback ikke ansvarlig for den af dig optjente bonus, som Cashback ikke modtager fra den virksomhed, som du har handlet med, uanset årsagen hertil.


13.3 Cashback er ikke ansvarlig for manglende overholdelse af aftalen, skade eller tab i tilfælde af force majeure, hvortil henregnes bl.a. virus- eller hackerangreb, nedbrud eller fejl i kommunikationssystemer, strømsvigt, underleverandørers force majeure samt andre uforudsete omstændigheder, som Cashback ikke rimeligvis kunne forudse eller undgå.


13.4 Såfremt Cashback uanset ovenstående måtte blive erstatningsansvarlig, kan Cashbacks samlede erstatningsansvar overfor dig, aldrig overstige et beløb svarende til det beløb, du har betalt for brugen af Cashbacks tjenester inden for de seneste 12 måneder forud for kravets opståen og aldrig mere end DKK 1.000.


14. Tredjepart

14.1 Cashback kan overdrage sine forpligtelser og rettigheder i henhold til disse betingelser til ethvert selskab uden varsel.


14.2 Som bruger accepterer du, at såfremt Cashback bliver solgt eller på anden måde overdraget til anden virksomhed, fortsætter tjenesten for dig som bruger.


15. Ændringer

15.1 Cashback er til enhver tid og uden varsel berettiget til at ændre disse brugerbetingelser. Cashback vil orientere dig om nye betingelser via den e-mailadresse, du har oplyst i din brugerprofil, eller via push-meddelelse i Appen.


15.2 Såfremt du ikke accepterer de ændrede betingelser, skal du ophøre brugen af Cashback, og Cashback er berettiget til at slette din brugerprofil.

Ændringer træder i kraft 10 dage efter, at de er fremsendt til dig.


Brugerbetingelser v. februar 2019




1.4 For information om hvorledes Cashback behandler dine personoplysninger, henvises til Cashbacks persondatapolitik.